Projektet
Turene
Billeder
Kontakt
Links
Forside

Om Den Vilde Jagts tur jorden rundt II

Optakten

Beslutningen om at sende Den Vilde Jagt på jordomsejling blev taget den 1. juni 1998, 3 uger før afgangen fra Århus.

Forud var gået en periode med opbrud i bådens ejerkreds. Tre af de ti ejere ville ikke fortsætte, og resten bestemte sig til at udvide foreningen til 30 personer. Der blev talt meget om en jordomsejling, men i løbet af maj tegnede der sig en plan om en sommertur til Polen.

Når vi alligevel i sidste øjeblik bestemte os for jordomsejlingen, skyldtes det først og fremmest, at Stillehavskaptajnen langt om længe besluttede sig for at satse på Den Vilde Jagt til sit forehavende. Han og hans familie ville sejle et år på Stillehavet.

Da Rederens ville sejle det første halve år, var der skipper fra Århus til Sri Lanka, og da vi jo skulle finde over 20 nye medlemmer i foreningen, mente vi ikke det ville blive noget problem at finde besætning til turen fra Sri Lanka tilbage til Århus.

I de tre uger, der gik fra beslutningen til afsejlingen, var hele foreningen i sving på kajen i Egå for at gøre Den Vilde Jagt klar. Alt, som havde med sikkerhed at gøre, blev grundigt tjekket op, og det øvrige grej blev klargjort så godt, som tiden nu tillod. Motoren kunne have været i bedre stand, men da den havde bevist sin driftsikkerhed siden motorudskiftningen i 1994, regnede vi ikke med, at den ville give væsentlige problemer.

Så med skipper fra Århus til Sri Lanka, med det meste af båden til salg, og med en renovering, som kunne have været grundigere, drog vi afsted omkring sankthans. Vi havde hørt om jordomsejlingsprojekter, som løb ind i problemer på den sidste halvdel af turen, men vi mente ikke det kunne ske for os. Dette overmod blev vi senere straffet for.

Århus til Malaysia

Turen fra Århus til Malaysia gik efter planerne, og en masse nye andelshavere fik en masse gode langtursejleroplevelser. Turen er blandt andet beskrevet i de nyhedsbreve, som vi løbende sendte ud. Du kan finde dem her.

Malaysia

I løbet af efteråret 1999, mens Den Vilde Jagt sejlede fra Australien til Malaysia kom det til at stå klart, at vi ikke var i stand til at finde folk til den videre tur. Desuden ville et nyt medlem, som havde sejlet med jagten i Stillehavet, gerne være skipper på turen til Middelhavet året efter. Derfor besluttede vi at lægge jagten op i sydøstasien.

Vi valgte Rebak Marina på den malaysiske ø Langkawi til formålet. Det viste sig at være et udmærket valg. Jagten blev lagt op i januar måned 2000.

Grundstammen i besætningen til den videre tur op i Middelhavet var altså på plads allerede i efteråret 1999, og i løbet af foråret og forsommeren 2000 arbejdede besætningen på at blive fuldtallig. Det tegnede udmærket.

Imidlertid faldt besætningen fra hinanden i løbet af sommeren, og da efteråret nærmede sig, var kun han, som endte med at blive Rødehavskaptajnen, tilbage.

Nu startede en ny omgang med at lede efter folk. Klog af skade fra året før satte vi alle kræfter ind. Da Rødehavskaptajnen var ny i projektet, skulle det helst være folk med en vis erfaring.

Det lykkedes heldigvis at samle en flok voksne mennesker, hvoraf de fleste havde sejladserfaring, og resten erfaring med det at rejse.

Malaysia til Sri Lanka

I slutningen af november 2000 drog en lille flok glade sejlere til Malaysia for at sejle Den Vilde Jagt videre. Da de så jagten stivnede smilene imidlertid.

Da jagten blev lagt op, trængte den allerede seriøst til vedligeholdelse udvendig. Efter knapt et år i tropevarme og monsunregn var det ikke blevet bedre. Indeni var hynder og aptering overgroet med mug og svamp.

Det værste var dog motoren, som ikke ville starte. Efter at der var blevet mast med den i nogle dage, startede den dog, men nu ville den ikke køle. Der blev mast videre, og efter yderligere nogle dage og udgifter på flere tusinde kroner, lykkedes det at få den til at gå nogenlunde.

Lidt forsinket sejlede en lille besætning nu mod Sri Lanka.

Orkan

Mens Den Vilde Jagt var undervejs og efter planen burde nærme sig Sri Lanka, forlød det i den danske presse, at en orkan var i færd med at splitte hele Sri Lanka ad. Huse blæste omkuld og folk blev dræbt. Naturligt nok blev pårørende herhjemme nervøse, især da det trak ud med jagtens ankomst til Sri Lanka. Malaysiaskipperens kone kontaktede Mærsk, som gerne ville hjælpe, men som ikke havde de store muligheder herfor.

Da jagten endelig ankom, kunne de ombordværende fortælle, at de var blevet forsinkede af vindstille og meget lidt vind. De havde befundet sig i et område, hvor den normale passatvind så at sige var blevet ophævet af orkanens modsatrettede vind.

Ellers havde de haft en god og spændende tur.

Sri Lanka til Oman

På Sri Lanka påmønstrede den besætning, som med en enkelt udskiftning i Oman skulle sejle Den Vilde Jagt til Middelhavet. Besætningen talte syv personer, hvilket var i overkanten af hvad der er behageligt at være ombord på Jagten.

I løbet af nogle dage var de afsted mod Maldiverne, hvortil jagten ankom fire døgn senere. Familien Flemming, som var påmønstret på Sri Lanka, valgte at bo på hotel en enkelt nat. Og et enkelt besætningsmedlem valgte at afbryde turen her. Herhjemme tolkede vi det som en reaktion på, at der havde været rigeligt med folk ombord.

Turen gik videre, nu mod Oman, hvortil et enkelt nyt medlem i god tid ankom for at vente på jagten. Den ankom, atter noget forsinket. Denne gang skyldtes forsinkelserne havarier. Dels havde begge storsejl omsider givet op, dels var der sprunget et undervant, og dels var rorkvadranten knækket af, og styringen var den sidste del af turen foregået med nødrorpinden.

Udover det besætningsmedlem, som hele tiden havde haft planer om at afmønstre i Oman, afmønstrede yderligere en, antagelig på grund af for meget bøvl med grejet.

Den snarrådige besætning fandt en person i Oman, som kunne reparere rorkvadranten, og efter en del søgen fandt de også det ekstra undervant, som var stuvet ombord. Mere problematisk var storsejlet. Vi bestilte øjeblikkeligt et nyt hos Dan Sails, og det blev sendt afsted expres med DHL. Selv om alle skyndte sig så meget som muligt, gik der en halv snes dage med den manøvre.

Da sejlet kom frem, viste det sig at være en meter for kort i underliget. Heldigvis var det Dan Sails skyld, og de leverede naturligvis straks et nyt med de rigtige mål. Det kunne dog ikke nå til Oman indenfor en rimelig tid, og jagten fortsatte derfor med "Optimistsejlet".

Endelig kunne jagten forlade Oman. Fem timers sejlads fra havnen konstaterede man imidlertid, at der var motorproblemer. Jagten returnerede til havnen, og en smed blev sat til at svejse på termostathuset.

Nu var det blevet for meget for Familien Flemming, som afmønstrede straks jagten var kommet tilbage i havn. Tilbage ombord talte besætningen tre personer. De satte sig i rundkreds og kiggede på hinanden. Derefter besluttede de at fortsætte efter planen.

Oman til Safaga

Den 7. marts, tre uger forsinkede, forlod den stærkt reducerede besætning Oman. De fulgtes med Bifrost af Randers, som skulle samme vej. Vi forstod, at de ville være fremme i Port Sudan en halv snes dage senere.

Da ingen havde hørt fra dem den 22. marts, blev de pårørende herhjemme urolige, og en ringen og mailen rundt i landet tog fart. Gennem Langtursejlerne fik vi kontakt til Bifrosts kontaktperson i Randers. Hun kunne oplyse, at Bifrost var ankommet til Port Sudan planmæssigt den 17. marts.

Den 27. marts blev det for meget for os, og vi kontaktede Mærsk (er det nu jer igen...), Lyngby Radio og endelig Århus Politi. Den Vilde Jagt blev eftersøgt af Søværnets Operative Kommando, som sendte en fax til alle skibe i området. Man kunne konstatere, at jagtens EPIRBS - en højeffektiv nødsender - ikke var blevet hørt nogetsteds. Men ellers kunne man ikke gøre meget.

Der gik et par dage, hvor nerverne var noget tyndslidte. Så endelig den 29. marts, 22 døgn efter afgangen fra Oman, hørte vi fra jagten, som var ankommet til Port Sudan.

De havde haft en god tur, og som mindre erfaren besætning havde de valgt at satse på det sikre. Derfor var de i første omgang sejlet til Assep i Eritrea. Her var telefonerne afbrudt på 10. år, så al kommunikation ud af landet havde været umulig. De havde naturligvis skyndt sig videre, men de havde vist ikke gjort sig klart, hvor meget de var blevet savnet i den mellemliggende tid.

Efter kort tid fortsatte jagten, og næste stop blev safaga i Egypten.

Safaga til Suez

Rødehavskaptajnens plan var oprindeligt at sejle med helt til Marmaris i Tyrkiet. Da Den Vilde Jagt nåede Egypten, var den imidlertid blevet så forsinket, at han blev nødt til at afmønstre. Det samme var tilfældet med en af de øvrige ombordværende. Tilbage blev en enkelt ny sejler, som avancerede til Egyptenskipper i samme hast som søfolkene på de amerikanske krigsskibe avancerede under krigen. Han var naturligvis ikke i stand til at sejle jagten selv.

At denne situation ville opstå, havde vi været klar over i nogle uger, men trods ihærdig spørgen rundt i bekendtskabskredsen, var det ikke lykkedes os at finde nye besætningsmedlemmer. Og ingen af jagtens øvrige medlemmer havde mulighed for at tage afsted.

Da det ville være håbløst at efterlade Den Vilde Jagt for svaj i Safaga, valgte vi en løsning, som vi ellers ikke havde haft meget lyst til. Vi tilbød en håndfuld folk med sejladserfaring at betale en flybillet til Egypten, hvis bare de ville tage ned og sejle Den Vilde Jagt til Kreta, hvor der kort tid efter ville stå et par familier parate til at sejle videre i det græske øhav.

Gruppen tog afsted, kom ombord i Egypten og satte kursen mod Suez. Efter halvandet døgn på hårdt kryds opstod der endnu engang problemer med motoren, og besætningen valgte at gå til Hurghada, som ligger umiddelbart nord for Safaga. En enkelt af den nye besætning valgte at stå af.

Et par dage senere sejlede jagten videre, og nåede Suez, atter noget forsinket. Besætningen, som havde afsat to ferieuger til projektet, måtte opgive at nå Kreta, og efter en del mailen frem og tilbage, blev Den Vilde Jagt lagt op for at sejle videre, når om nogle uger den gamle Malaysiaskipper ville tage på sejlerferie med familien.

I mellemtiden rejste Egyptenskipperen på ferie til Cypern.

Suez til Kreta

Da tiden nærmede sig, fik den gamle Malaysiaskipper imidlertid et tilbud fra en større succesrig dansk erhvervsvirksomhed, som han ikke kunne sige nej til. Det betød, at han alligevel ikke kunne rejse til Egypten. I mellemtiden var Egyptenskipperen kommet tilbage fra sin ferie, og ville naturligvis gerne sejle videre.

Vi valgte den samme fremgangsmåde, som vi havde anvendt i Safaga. Tre erfarne sejlere fik penge til en flyvebillet og drog afsted.

Nu gik turen gennem Suezkanalen, som blev klaret uden de helt store problemer, og kursen blev sat mod Kreta. Kort efter afgang viste der sig atter motorproblemer, idét kølesystemet var blevet utæt. Uden motor valgte besætningen at gå til Cypern i stedet for Kreta.

To besætningsmedlemmer valgte at stå af, men Egyptenskipperen og det sidste besætningsmedlem gik i gang med at reparere, og i løbet af nogle dage var de klar til at sejle til Kreta.

Efter en uges sejlads ankom Den Vilde Jagt endelig til Kreta. Undervejs var der atter opstået motorproblemer. Nu drejede det sig om gearet/koblingen.

Kreta I

På Kreta ventede Kretaskipperen sammen med sin familie. Han gav sig straks til at skille motor og gear ad, og i løbet af få dage havde han fået tingene til at fungere igen. Snart var den nye besætning på vej mod Sicilien.

Efter et halvt døgnstid til søs skiftede vejret, og det blæste op til storm. Besætningen besluttede at vende om for at afvente bedre vejr. Da de startede motoren opstod der nye problemer, idét kølevandstilførslen svigtede.

Samtidig blev fokken revet i stykker, og besætningen besluttede at kalde hjælp fra land. Den kom, og jagten blev bugseret i havn. I havnen ramte jagtens bovspryd et piratskib.

Det bugserende skib stillede efterfølgende helt uhyrlige krav om betaling. Vores forsikringsselskab blev kontaktet, og i skrivende stund verserer sagen stadig i den græske søret.

Besætningen efterlod Den Vilde Jagt fortøjet i Rethymnos havn og tog hjem. Den Vilde Jagts lange tur fra Malaysia til Middelhavet var omsider forbi.

Kreta II

I september måned tog Rødehavskaptajnen, Rederen og Kassereren til Kreta for at samle stumperne op. Du kan læse om deres tur her.

Kreta III

I løbet af vinteren har vi reorganiseret foreningen. To trediedele af medlemmerne er hægtet af, de fleste heldigvis i god forståelse, men enkelte ret sure.

Vi øvrige otte medlemmer har rejst 180.000,- kr til renovering af jagten. En sejlplan for turen Kreta-Århus i løbet af sommer og efterår 2002 tager i øjeblikket form.

Vi har bestilt en splinterny Vetusmariniseret Mitzubishi motor til levering på kajen i Agios Nicolaos, hvor jagten for øjeblikket står på land. Flybilletterne er købt, og i uge 17 og 18 vil vi gøre jagten klar til den sidste del af turen. Imens vil vi fløjte "We Whistle While We Work".