Skippere: Rasmus 8 mdr og Bjarke 2 år.

Den Vilde Jagt har været langt til havs. Adskillige dramatiske beskrivelser fra de store oceaner er afsendt over skibssiden per flaskepost. Er nogle mon nået hjem i FTLF-kælderen i Århus? Ellers er her et beskedent back-up.

Fra Canarieøerne og sydpå langs Mauritaniens kyster oplever vi på Jagten flere havskildpadder, hvaler og delfiner end nogensinde. Ombord er vi seks voksne til at assistere de to unge skippere.

I Senegals hovedstad - Dakar - møder vi det moderne Afrika for fuld udblæsning i nævnte rækkefølge: Usympatiske myndigheder, der alle beder om souvenirs. Flotte, men fattige sorte i ghettoen inde på stranden som spiller trommer hele natten og fisker om dagen. Afrikanske mænd i store horder, der alle tilbyder Jagtens piger "vejledning" i køb af håndskårne masker og farvestrålende stoffer på markederne. Pigerne føler sig meget hvide. Endelig møder vi vores ven Finn som vi gerne vil besøge. Vi tager i land og kører langt ind over Senegals tørre savanne. Ved Gambiafloden møder vi flodheste der parrer sig i morgensolen. Senere på dagen fortsætter showet da en stor flok bavianer hærger trækronerne på den anden flodbred. En af vores solnedgangsture bliver forstyrret da Finn og jeg i en sideflod møder en tre meter lang krokodille. Vi står i vaders nogle få meter fra dyret og i vand til livet og bryder os pludselig ikke særlig meget om øgler...

Kap Verde øerne når vi til efter et par dages sejlads fra Afrika. Her er anderledes fredeligt. Skønt her er tørt og trøstesløst, møder vi en uovertruffen venlighed. Vi ankrer op omgivet af skibsvrag. Med vores lille jolle fyldt op med barnevogn og blebørn surfer vi optimistisk ind gennem brændingen. De lokale børn på stranden slås for at tjene et par mønter på at holde vagt ved jollen. Vi er ankommet til hovedstaden Praia. Kap Verde kan stærkt anbefales andre atlantsejlere. Og så ligger her faktisk et Ceresbryggeri som laver en dejlig kold fadøl der hedder Cleps.

Nordøstpassaten fylder så rigeligt vores sejl med en lun agtenvind styrke 5-7. Friskt går det over de blå bjerge. Ældste skipper smider dagligt en halv spandfuld flyvefisk overbord, som er landet på dækket om natten. De voksne soler sig, justerer lidt på skøderne hver tredie dag og er iøvrigt glad for, at der er langt hjem til vintervejr og girokort.

En nat i måneskær glider vi nord om en lille caribisk ø, forbi de mørklagte fyr og ind i læ. Efter 16 døgn på dybt vand er vi nået Tobago. Alle 60 meter ankerkæde lukkes ud i Pirats Bay. Nu holder vi juleferie. Da det bliver lyst viser øen viser sig som et sandt paradis. Vi er omgivet af koralrev og klart vand. Foran ligger en lille bountystrand. Ovenover rejser sig den frodigste regnskov med palmer og vandfald. Bagved ligger landsbyen Charlotteville - uden banker og neonskilte. Men med et par gadekøkkener, en håndfuld små købmænd som sælger rom og kolde drikke, og et par rastafari-gutter som sælger kokosnødder og bananer. Jagtens besætning længes ikke hjem.

Testikeløerne er næste destination. Det er med store forventninger at vi sætter kurs mod netop disse øer. I hele Jagtens 10 års historie og 65.000 loggede sømil har testikeløerne været et af de mest dragende mål. De ligger tørre og forrevne ud for Venezuelas kyst. Bevokset af kaktus ligger øerne lådne og uforstyrret hen. Her hersker naturen alene. Vi nyder alt det øde.

I Venezuela afmønstrer Rasmus for han skal snart hjem og holde 1 års fødselsdag. En stor del af os "assistenter" følger med nordpå til Danmark. Men Jagten fortsætter over Stillehavet...

Festligt farvel fra Den Vilde Jagt