Den Vilde Jagt

Projektet
Turene
Billeder
Kontakt
Links
Forside

Fra Fiji til Thursday Island

Af Karin Lindquist 1999-08-31 / Thursday Island - Australia

Hallo Denmark. Nu er det tid til lidt nyt, siden sidst. Vi forlod Vuda Point på Fiji den 5. august, efter vi havde fået sagt farvel til alle de dejlige mennesker vi havde lært at kende i de 14 dage vi var der. Harry fra holland gav lige Tim en tur i hans 10 hestekræfters gummibåd, til stor fornøjelse for både Harry og Tim.

Vi holdte afskedsfest for Nati, og hun fik en gave fra Tim og masser af afskedsknus af børnene. Der lød en masse trut i hornene da vi sejlede ud af havnen, og vinkede vemodigt til de andre, vi sejlede tæt op af den runde bar, og vinkede til personalet. Tim var ked af at han ikke så Ian fra USA mere, de havde brugt mange timer med at dykke, bade i svimmingpoolen og spille skak. Efter 4 timers sejlads droppede vi anker på Malolo Island, hvor Tim var efter en speedbåd i en ring, og vi fik skipperen til at runde den vilde jagt, hvor besætningen vinkede til ham. Mutter var ude at stå på vandski, og kom op efter 3 forsøg, og stod i 20 minutter, Tim tog billeder som bevis. Tobias var helt vild med at sejle i kajak, og var ikke til at få op igen, han vil absolut have en når vi kommer hjem. Vi fik brugt de sidste Fiji dollar, hældt vand på, ialt 600 liter, vi bruger ca 20 liter om dagen, og beregner lidt ekstra hvis vi skulle rende ind i problemer, og det vil tage flere dage. Lige inden vi hev ankeret op for at sejle de 2250 sømil, kom der en dansker hen til os. Men hun kunne ikke huske ret meget dansk, da hun først kom igang med at tale dansk, var det lige før vi ikke var kommet af med hende igen, og vi måtte sige, nu sejler vi til Australien, vil du med? De 17 dage det tog til Australien gik rimeligt hurtigt, vi havde god vind fra 8 - 20 sekundmeter, mest 12-14 sekundmeter, 2 reb i storsejlet, spilet fog, og ind imellem stormfog. Lige før vi forlod Fiji øerne, så jeg et rev til styrbord kun 200 meter fra os, så det sejlede vi selvfølgelig udenom, vi er ved at være gode til at se rev. Da vi passerede Vanuatu, røg vi ind i en thunderstorm, vi tog alle sejl ned, det varede kun et par timer, og børnene legede nedenunder, men var godt klar over at der var noget på færde, ja de ser straks hvis et sejl er skiftet, de er ved at være nogle små sejler.

Vi fiskede hver dag men fangede intet, vi plejer at fange store tun, eller dolfinfish, delfiner så vi kun den første dag, men vi så en hval, et par dage før indsejlingen til Torres strædet. Torres strædet tog 2 dage at sejle igennem, vi ankerede op for natten ved Coconot Island, det var en utrolig flot sejllads med masser af flotte palmeøer og turkisfarvet vand, god medstrøm og vi sejlede 8-9 knob.

Ingen problemer med at navigere, og vi så kun et skibsvrag på et rev. ja vi kunne så sige "Hallo, Australia, here we come". Det er meget flot her men ikke noget med at bade i det dejlige vand hvis man vil undgå krokkodiller, søslanger, hajer og søkøer. Jeg fik jo en hængekøje i fødselsdagsgave, så jeg kan hvile mit ben, og kigge på krokodiller ved stranden. Da jeg var indlagt på hospitalet var der en patient som var blevet bidt af en krokodille, han var heldig, det kun gik ud over benet, det har været i tv og avisen her.

Vi har nu sagt farvel til stillehavet og passatvinden, 1. september går turen videre til Darwin, vi skriver igen fra Darwin, hvor vi skal i en nationalpark, der næsten er lige så stor som jylland.

Tim hopper ned til Harry.
 
Tim får en tur i en bilslange på Malolo Island.
 
Christian og Bjarne sidder og studerer oceanografi.
 
Det er bare skønt med lidt ferskvand
 
Sceneriet er utroligt her i Torresstrait
 
Afslapning ved Thursday Island, Karin er yderst glad for hendes fødselsdagsgave.