|
Projektet
Turene
Billeder
Kontakt
Links
Forside
|
|
Hej Danmark.
Af Karin Lindquist 1999-09-21 / Darwin - Australia
En beretning fra krokodilleland, og de er ikke små.
Nu har vi været i Darwin, Australien i 14 dage, byen er på størelse med Esbjerg, men noget flottere det er meget rent i gaderne, flotte haver hvor papagøjer og ørne flyver over hovedet på os. Vi har lejet cykler og kører
nogle ture hver dag.
Tim nyder at cykle på hans flotte 18 gears cykel, vi har cyklet mange ture langs vandet, igennem botanisk have, med mange fugle, og ud til sejlklubben, hvor bådene bliver kørt ned til vandet med traktor på grund af tidevandet som er op til 8 meter. Vi har været til en kulturaften, hvor der var forskellige workshop fra Fiji, Samoa, og Papa New Guniea, vi følte os helt hjemme, desuden var der dans og trommeshow som var utroligt flot.
Vi har været på museum og set en krokkodille som var 5,5 meter lang og havde levet i 50 år, der var også mange andre udstoppede dyr og fugle som lever her i Australien, børnene var særlig intereseret i skorpionen. Vi har været nede på havnen og se fiskene blive fodret, de kommer ind ved højvande, og børnene står i vandet, hvor fiskene kommer helt hen og bliver fodret med hånden og man kunne rører ved dem.
Igår var vi ude at bade i en swimmingpool, Tim har lært at springe på hovedet fra 1 meter vippen og på benene fra 3 meter vippen, der var en stor vandrutchebane, hvor Tim lokkede mig op i, aldrig er jeg kommet ned så hurtigt.
Vi været på en heldagstur hvor vi virkelig fik set en masse først var vi i "Wild life park" hvor der var kænguruer som Tim og Tobias klappede, masser af slanger, fugle, havskildpadder o.s.v. De viste en sea-eagle, og demostrerede hvordan den kunne fange en fisk og hvor hurtig den er, bagefter demostrerede de en ugle, det var meget spændende. Derefter kørte vi til en krokodillefarm, hvor vi så masser af krokodiller i alle størelser og så hvordan de fodrede dem vi troede at de ville sluge ænderne med det samme, men de spiste lidt og så lå resten ved siden af, når de har fået fat i et bytte drukner de det, graver det ned, og spiser det senere, de kan undværer mad i mange uger, og krokodiller kan løbe hurtigere end dig, hvis du kravler op i et træ ligger den bare nedenunder og venter i uger, så det kan ikke anbefales. vi så også ferskvandskrokodiller, de angreb kun hvis de blev truet, det havde Bjarne åbenbart gjort da han skulle tage et billede rendte den lige ind i hegnet med munden på fuld gab, alle hoppede til siden, så det kunne den altså ikke lide. Bagefter spiste vi krokodilleburger, det smagte udmærket, men vi fik ikke købt nogle krokodillestøvler. Turen herefter gik videre til en flod hvor vi sejlede ned af og så krokodiller i deres naturlige omgivelser, der var 2000 stykker i floden, de fodrede dem med kød på en fiskestang, og krokodillerne hoppede op i luften for at få fat i kødet, der var en krokodille på 5 meter lang, de fodrede også ørne som fløj over hovedet på os, det er fantastisk at se hvor hurtige de er, man skal være hurtig med kameraet, på vejen hjem holdte vi ved et udkikssted, hvor du virkelig kan se Australien er et stort land, bare en vej også træer til alle sider, den nærmeste by ligger 1500 km væk. Ja vi sluttede lige turen af med loppemarket hjemme ved stranden, så var vi også færdige og sov godt oven på alle indtrykkene, og drømmede om krokodiller.
Vi har mødt Karsten som er dansker og har boet her i 27 år, han er kontaktperson for langturssejlerne. Vi har været ude og spise hos ham og han har haft os med til racerløb med biler som vi ikke har derhjemme, det var meget sjovt at se, ja det er ikke den ting som Karsten ikke ordner for os, han er bare en herlig fyr. Vi har oplevet meget her, men det var noget af det.
|







|