Projektet
Turene
Billeder
Kontakt
Links
Forside

Østersøen rundt

Denne artikel blev bragt i Langtursejlernes Træfpunkt nr 20, februar 1991:

Sidst i maj sejlede vi fra Århus, og efter et stop i hovedstaden gik turen mod Bornholm, og vi var på sommertogt.

Gennem vinteren var snakken gået om de store omvæltninger i Østeuropa, og interessen steg for at besøge nogle af disse nære naboer fra søsiden. Vi forhørte os ved den sovjetiske ambassade og konsulat, men med negativt udfald. Vi talte med flere danske sejlerorganisationer og foreninger om mulighederne, men fik at vide, at processen var langsommelig og krævede en invitation fra USSR og modsvarende besøg af en sovjetisk båd. Så vi forlod pamperne i Danmark med uafklarede forhold, og håbede på, at problemerne ville løse sig i de nye perestrojkabølger nærmere Sovjet.

Efter besøg i samtlige bornholmske havne og spændende ekspeditioner i gummibåd langs klippekysterne, anløb vi Kolobrzeg i Polen - 10 timers sejlads fra Nexø. Fra Polens ambassade i København havde vi fået besøgsvisa, som netop var blevet gratis og nemt at skaffe. Indklareringen foregik officielt ved fortoldningskajen, og man anviste os plads i yachthavnen lidt længere oppe af Parseta-floden. Forholdene i yachthavnen var fine, og der var opsyn med bådene døgnet rundt.

Kolobrzeg er en middelstor handels- og fiskeriby, og i omegnen er der badestrande og fyrreskove. Fra Kolobrzeg er der fine offentlige transportmuligheder til resten af landet, især hvis man hverken har travlt eller mange penge. Butikskøer så vi ingen af, der var nok af både kød, brød og grøntsager, og folk var venlige og ville gerne i kontakt med os på trods af sprogvanskelighederne.

Vi blev blandt andet inviteret ombord på en gammel dansk coaster, som nu var ombygget til sandpumper med polsk besætning. Efter godt to uger og et spændende besøg gik turen nordover.

Efter en meget frisk sejlads anløb vi den lillebitte havn på Utklippanskæret under fyret af samme navn. Priserne på jordbær var nu 10-20doblet, og vi var tilbage i Skandinavien. Turen gik nu over Gotland og den svenske skærgård til Ålandsøerne, hvor vi anløb hovedbyen Mariehamn i et mylder af færgetrafik. I god finsk stil var der sauna på havnen og høje priser på alt. Mariehamn by var ikke særligt spændende, dog var der den imponerende store 4-mastede gamle fragter Pommern, der har sejlet korn fra Australien.

Sejladsen mellem de hundreder af øer kræver 100% opmærksomhed og præcis navigation mellem de mange skær og rev, men afmærkningerne er gode og talrige. De finske søsportskort, som bruges den dag i dag, er meget svære at overskue, og må afgjort være tegnet af pensionerede vragplyndrere.

På vej fra Hanko til Helsinki havde vi besøg af en usædvanlig hård sommerstorm, som vi sejlede i læ for i de snævre løb i skærgården. I Helsinki undersøgte vi endnu engang mulighederne for et besøg i Sovjet og fandt frem til bureauet Baltic Sailing Service, som arrangerer visa til Leningrad, Riga, Tallinn mv. Det er et effektivt bureau med kontakt til de rigtige steder, og de klarer alt det formelle enkelt og nemt. De taler godt engelsk og svensk, og kan kontaktes pr. telefon eller brev fra Danmark, da proceduren "normalt" tager 2-3 uger. Med ekspresvisa fik vi dog ordnet alt på 12 døgn og var på vej til Tallinn i Estland. 10 timers sejlads over Finske Bugt, og vi anløb Pirita havn i skæret af uhyggelige og kæmpestore lyskastere, der bruges til afsøgning af kystfarvandet. Toldbesøget foregik mere afslappet, men dog helt formelt. Pirita er det olympiske havnecenter i Tallinns udkant. Forholdene i havnen er OK, omend noget nedslidte, men saunaerne er gratis. Der er vagt på havnen døgnet rundt, side om side med sortbørshajer, som vil sælge russisk kaviar og champagne. Vi provianterede i stedet i Tallinn, hvor man med lidt held og god tid kunne forsyne sig med de almindelige dagligvarer. I statslige fødevarebutikker og supermarkeder var udvalget meget sparsomt. Langt bedre var det på et andelsmarked i byens udkant. Vores visa dækkede kun Tallinn og nærmeste omegn, som vi besøgte til fods og med bus - 5 øre pr tur. Tallinn er forøvrigt opkaldt af vikingerne, og betyder Danskestad. Byens centrum er en oplevelse i flot arkitektur, en række små spændende museer, fantastiske konditorier og lirekassemænd side om side med aktivister fra selvstændighedsbevægelsen, nyreligiøse Hara Krisna-folk og unge punkere.

Men mest iøjnefaldende for os var den efter vore forhold helt anderledes prioritering og samfundsstruktur i dette hjørne af den store sovjetiske union. Det var tydeligt at se, at man har skabt lige kår for den brede befolkning, med billig bolig, fast beskæftigelse og lave fødevarepriser m.m. Dette er alt sammen udmærket, men man har sandelig bremset almindelig virkelyst, og har nu et stort stift system, der mest af alt mangler organisering på næsten alle niveauer.

Spændende er det at besøge vore østersønaboer, selvom man føler sig lidt underligt tilpas ved at betale 4,- kr for en halv bæreposefuld god ost og 40 øre for nybagte rugbrød

Vi var så småt på vej vestpå igen. Vore udgifter ved at besøge Sovjet (visa, havnepenge + diverse gebyrer) opvejes rigeligt af det meget lavere prisniveau. Fra Tallinn tog halvdelen af besætningen hjem via de faste færgeforbindelser til Stockholm og Helsinki, og det gav os ikke problemer med crewlisten ved udklareringen. Så efter en grundig toldbehandling om aftenen, var vi igen på bølgen blå, med varsel om hård vind til hård kuling fra øst. Vi fortærede hurtigt en gigantisk lagkage fra vores russiske konditor, beregnet til vores aftenkaffe, inden søen ville rejse sig og gøre dette umuligt. 215 sømil og en forrygende sejlads senere, var vi i den svenske skærgård igen. Vi tog en dag til Stockholm og så det knap 400 år gamle krigsskib Wasa, som bliver restaureret der. Efter et par ugers hyggesejlads og ankring i skærgården, tog vi elevatoren 90 meter op og ned gennem Götakanalen hjem til Danmark. Til jer, der ikke har været der igennem : Der er MANGE sluser, opturene var lidt voldsomme og krævede stor opmærksomhed og intenst arbejde på skødespillene. Men turen er flot med sejlads på søerne det meste af vejen.

Vi havde en frisk tur over Kattegat hjem til Århus, hvor vi ankom i midten af august, efter en oplevelsesrig tur i vore nære farvande. En tur, der absolut tåler gentagelse.